-
Ring mig op
Fra d. 1. januar 2026 vil klinikken være beliggende på Toftevej 1, 8543 Hornslet.
Jeg glæder mig til at vise jer mit nye behandlerrum - når jeg bliver færdig med at istandsætte og indrette.
Klinikken åbner under samme tag som 'Care Clinic' - og jeg kan slet ikke vente med at starte et spændende kollegialt samarbejde. Vi bliver altså to små selvstændige under samme tag, men med hver vores virksomhed og speciale.
Der skal nok komme meget mere information, når vi nærmer os. Lige nu skal vi hygge os med julestemning og skønne behandlinger frem til d. 22/12. Jeg er tilbage fra juleferie d. 5. januar, hvor jeg starter på den nye adresse - i hjertet af Hornslet..
Jeg forhandler 'Neovita' i klinikken, som er professionelle og resultatorienterede hudplejeprodukter. Alle ansigtsbehandlinger udføres i disse produkter. Produkterne er HELT UDEN direkte og indirekte konserveringsmidler, samt fri for alle tilsætningsstoffer, som kan virke porertilstoppende.
Neovita er anderledes end andre hudplejebrands på markedet
Neovita er anderledes pga. deres særlige skumdispenser. Den uigennemtrængelige beholder beskytter produkterne mod påvirkning fra lys, UV-bestråling, ilt og bakterier. Den unikke beholder gør, at produkterne ingen udløbsdato har, men forbliver effektive.
Anderledes end andre emballager garantere skumdispenseren en enestående produktkvalitet og absolut renhed i form af produktsterilitet. Produkterne kommer alle ud som en mousse, som optages syv gange bedre i huden end almindelige cremer. Moussen bliver fint fordelt på huden og trænger hurtigt ind (uden at fedte).
Der findes produkter til enhver hudtype. Grundet de særlige skumdispensere, beholder produktet hele tiden samme konsistens og egenskaber, lige meget om de oplagres koldt om vinteren eller varmt om sommeren.
Neovita forhandles kun hos professionelle kosmetologer, hvor du bliver grundig vejledt i produkter tilpasset din hudtilstand.
Kunde anmeldelser
Jeg, Laura Byriel, er født og opvokset i Rodskov nær Hornslet.
Min interesse for velvære og hudpleje startede allerede i de tidlige teenageår. Jeg har selv haft en problematisk hud (med akne) og havde svært ved at finde rundt i hudpleje-junglen. Det skabte en naturlig interesse for at uddanne mig til lægeeksamineret kosmetolog.
I august 2020 åbnede jeg min egen klinik i Hornslet. Jeg lægger vægt på, at hjælpe andre med at komme deres hudproblemer/udfordringer til livs - og være den hjælpende hånd, som jeg selv havde brug for engang.